"At skabe et univers, hvor regler og normer for farvesammensætning og menneskers udformning ikke eksisterer."
Martin Boldsen skildrer primært mennesker – og ofte hans nærmeste – i et væld af farver og kontraster. Målet er at skabe værker der giver fornemmelse af varme og velbehag, og til evig tid tilbyder betragteren nye vinkler og oplevelser. På denne måde vil man aldrig se sig træt på de individuelle værker.
For Martin er det essentielt at skabe et univers, hvor regler og normer for farvesammensætning og menneskers udformning ikke eksisterer.
Med udgangspunkt i skitser af de motiver han ønsker at skildre, arbejder han fra ét lag og derfra dybere ind i motivet. Lag på lag påføres farven og består af omkring 10-15 farvelag inden sidste finish. Der er tanke bag hvert lag og et centralt fokus på farvernes klang. Herfra søger han bevidst at lade billedet stå så åbent som muligt, for at bevare det liv, som ligger i de ekspressive strøg.
Martin Boldsen er autodidakt og har malet i over 20 år. I den tid er det blevet til en hel del udstillinger på messer, i kunstforeninger og gallerier – og nu hos Creative Mind.
I årenes løb har hans stil ændret sig løbende. I den spæde start var det især dyr han skildrede med skarpe farver og tunge spartel strøg. Siden blev det kubistiske mennesker og decideret kubisme der tog over. Den nyeste stil kan vel betegnes som en videreudvikling, hvor han kombinerer de tidligere stilarter.
Error: No connected account.
Please go to the Instagram Feed settings page to connect an account.
fra hele Danmark
med kreditkort eller bankoverførsel
til hele Danmark
Læg en besked, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Læg en besked, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.